C.C.JENSENs dagsorden for vækst

 

15 % vækst og 20 nye medarbejdere i 2014

Den 2. juni 2014 havde Danmarks Radio fokus på eksportvækst, og C.C.JENSENs CEO, Stig Due, blev interviewet om virksomhedens aktuelle tilstand.

Indtil nu viser 2014 positive udsigter for C.C.JENSEN. Omsætningen er vokset med 10 % sammenlignet med sidste år, og eksportandelen er 85 %. I løbet af de seneste tre år har den årlige vækst ligget stabilt på 10 %, så finanskrisen er ikke længere et emne hos C.C.JENSEN.

Det indebærer ansættelse af nye medarbejdere, og i 2014 har C.C.JENSEN indtil videre ansat 20 nye medarbejdere. Stig Due udtaler, at det generelt er nemt for C.C.JENSEN at tiltrække nye medarbejdere, fordi virksomheden har ry for at være en god arbejdsgiver. Både faglærte og ufaglærte medarbejdere er generelt nemme at tiltrække, og også sælgere og teknisk personale opfatter C.C.JENSEN som en attraktiv arbejdsplads. Det har taget lidt længere tid at finde de rette til et par specialiststillinger, men generelt er rekrutteringen ikke noget problem.

I forhold til fremtiden har man i den nye strategiplan, der går frem til 2016, hævet ambitionerne til en årlig vækst på 15 %, hvilket er højt sammenlignet med andre lande og markeder, og det giver plads til endnu flere nye medarbejdere i Svendborg og rundt omkring i verden. 

Gå til vores rekrutteringsside for at ansøge om et job.

________
02.06.2014